PR søørred
Søørred på 2.3 kg. og 56 cm. fanget af Jakob Thyrring
Beretning
Fisketurer med ørred-hviskeren (Peter S) har ofte været givende, så da han var klar på tur efter søens ørreder, skulle det udnyttes! Peter lovede at stå for mad, kaffe og øl hvis jeg så til gengæld stod for bil og båd – at jeg så alligevel måtte betale for maden, og kaffen var glemt derhjemme, skal jeg lade være med at komme nærmere ind på. Godt på vandet blev stængerne sat, og jeg når lige at proklamere ”nu går det snart amok”, inden min stang bøjer sammen, og den første fine ørred er i båden. Efter dette lille visit skulle der gå nogen tid inden der igen var kontakt til fisk. Denne fisk var til gengæld værd at vente på. Hugget var pludseligt og så kraftigt det næsten rev min stang i vandet. Der var ingen tvivl om fisken var god – kraftige lange udløb inden den brød overfalden til den vildeste flyvetur jeg nogensinde har oplevet. Fighten blev lang og intens (det lykkes også fisken at svømme ind i alle øvrige liner med et line-bål af kaliber til takke). Endeligt kunne Peter dog nette fisken (efter kun et mislykkes forsøg) og et glædesbrøl lød over den stille sø. Med en kampvægt på 2,3 kg fordelt på fine 56 centimeter var en ny PR i hus! Et par hurtige billeder og tilbage i vandet. Kan kun takke Peter for hans gode selvskab og utrolige evne til at hviske fiskene frem.
K&B derude
|
3-6-2013
|
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Vupti! Flot, flot fisk, dejlig kondi. Nu kommer du snart til at lære mig lidt fedtfinne-C&R, respekt for den del også herfra! Og nu tror jeg for alvor på din tidligere kommentar om at du tager klubrekorden, hvis ikke før, så senere.
3-6-2013 23:32:13
|
Jakob Thyrring | thyrrings@gmail.com
Tak skal i have! Jeg har taget næste alle mine fisk på SG 7,5 cm larver i ikke alt for stærke farver, men om det er tilfældigt eller larverne virkelig ligner deres fødeemner vil jeg lade stå åbent.
Det er nu en skøn følelse at bliver belønnet med sådan en fisk efter mange ture ved årerne, men den måtte jo ud igen så jeg kan fange den på næste års søørred-ulketur = ny PR igen og dobbelt så mange point :)
3-6-2013 17:14:43
|
Jonas Rasmussen | jribergaard@gmail.com
Det var sgu godt nok en flot flot físk! Og stor respekt for at den fik lov at svømme igen, så jeg kan få lov at fange den til næste år... ;o)
Selv om jeg efterhånden har fisket på søen i en hel del år, så kan antallet af den der slags fisk altså tælles på meget få fingre - bestemt ingen hverdagsfisk. Og som du kan læse havde Pæren og jeg ikke den strore succes med ørrederne den efterfølgende dag. Stort tillykke til dig!
Hvad fik i fiskene på?
3-6-2013 13:44:06
|
|
|