© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Søørred 1



Søørred på 0 kg. og 46 cm. fanget af Kasper Stengaard Sørensen

Beretning
Efter et fiskemæssigt katastrofalt forår, der har været plaget af arbejde, og ingen fangster på meget sporadiske ture, kom der endelig fisk i posen.
Jens og jeg havde aftalt at prygle Haldsø den 5 maj. En aftale der blev lavet i den sene vinterdage, hvor udsigterne til fisk var meget langt væk i horisonten. Kl. 7 søndag morgen blev undertegnede hentet på bopælen og kl. ca. 8.45 var vi på vandet i jollen Vibfisk 4. Efter sidste års søørredtur, med samme besætning, hvor der var bøvl med det meste, var forarbejdet i år veludført. Der var stangholdere og larver til alle stænger, og der var sågar medbragt fedt til smørelse af åretolder. Søkort var studeret og vi var klar.
Efter ca. 45 min knaldede dagens første sørred på. En rigtig fin en på 46 cm. Det blev startskuddet på en forrygende tur med kontakt til omtrent 14 fisk, hvoraf 9-10 var sørred, de resterende gedder. Der kom 8 x sørred i båden og næsten alle holdte målet.
Fiskene tog larver(hvid, grøn og orange - ish), rapala jointed i gul og hvidt stripper blink. Alle fisket højt i vandet -max 2 meter nede. Et par af fiskene blev fanget under kastefiskeri, med ankeret ude, netop som en dørge ørred var blevet landet.
Som fortjent trak Jens dagens længste flåd og fangede flest, flottest og størst fisk. Fortjent fordi Jens sad ved årene hele dagen, da mine skuldre stadig driller.
Det var en fremragende tur, med ganske lidt bål og masser af fisk!

Mine 2 største søørreder på 46 og 47 meldes til konkurrencen.

Note to self: Husk længere ankertov!

22-5-2013
Tommy Norin | tommy.norin.mail@gmail.com
For dælen da, I har haft en vild tur der! Tillykke med fiskene.
Og frækt billede i øvrigt ;-)
23-5-2013 9:51:00