Karpe på 9.2 kg. og 78 cm. fanget af Kasper Bjerre
Beretning
Som sagt skete der ikke noget resten af natten, så vi fik lagt vores rigs ud igen og indtaget noget morgenmad. Herefter kunne jeg mærke trætheden melde sig, og tog mig en ordentlig skraber ind til middag. Da jeg stod op skulle søens brasenbestand have et forsøg, så min lette halvanden punds stang blev rigget til med et par majs og forfodret blev kastet ud, men desværre sov brasnerne åbenbart længe og ville ikke leje med.
Ved 18-19. tiden var det blevet tid til aftensmaden, som skulle bestå af kartoffelmos, bacon, pølser og baked beans, mums! Lige midt i baconstegningen får Allan take og ald madlavning må stå på standbye, men hvad der kom ud af dette take, må Allan hellere berette om. Efter aftensmaden kom der gang i brasnerne, så de næste mange timer gik med at prøve at kroge dem, hvilket jeg tydeligvis ikke havde talent for. Omkring 1.00 tiden begyndte jeg at opgive brasenfiskeriet og var så småt på vej ind i teltet, da min ene bidmelder pludselig laver et par bib ovre fra mine karpestænger. Disse bib bliver kort efter fulgt op af en hel koncert, og modhugget falder prompte. Fast fisk i den anden ende og Allan må igen komme til undsætning. Fisken kæmper på samme måde som sidst, med et langt udløb uden at jeg kan gøre noget, hvorefter jeg langsomt kan presse den ind. Heldigvis søger fisken ikke mod buskene på egen bred, så jeg får fisken næsten helt ind, hvor Allan står klar med nettet. Desværre kommer fisken på andre tanker, og sætter i et godt udløb lige ind i buskene. For ikke at miste den må vi igen en tur i båden, hvor det heldigvis lykkes at få presset fisken ud. Ude på åbent vand laver den lidt små udløb, inden den må give fortabt og sikkert nettes af Allan. Endnu en gudesmuk spejler ligger nu i båden, og denne ser større ud end den foregående. I land kan vi konstatere, at endnu en pr. er sat, men denne gang er der tale om en forbedring med 700 gram og ikke de vante 100, så vægten siger altså 9,2 kg fordelt på 78 cm! Forsættelse følger...
|