Sommerfisk
Multe på 1.7 kg. og 55 cm. fanget af Bjarke Dehli
Beretning
I min verden er det sommer når man kører hundredevis af kilometer, går et marathon langs kysten spejdende efter multer og desuden intet fanger. Dagen i dag skulle vise sig at blive lidt anderledes, men dog ganske sommerlig!
Efter det værste fiskemæssige forår nogensinde havde jeg planlagt en fisketur lørdag, og da ugens tidligere tørflueture ikke havde givet det vilde til Martin og skiftende makkere blev kysten valgt. Vi ville mede lidt flade så jeg hev lidt frosne tobiser op af fryseren og vi kørte afsted. Vel fremme var der rigeligt med folk og ingen flade så jeg gik en tur langs kysten og fandt da også hurtigt et par multer som blev fisket til med fluen uden held. Martin havde ikke troet på multeforetagendet men blev dog nysgerrig og fandt også hurtigt en lille flok, og så ville han lige pludselig gerne nasse mit medsmuglede toastbrød. Ud af ingenting var der pludselig multer overalt og efter et par tilbud til Martin tager min puddlechucker sig en vals som jeg stopper med et solidt modhug og efterfølgende multefight inden Martin kan kaste fisken på land, min første multe ever, Weeeee! High Five, og så ellers fiske videre. Martin fanger hurtigt 2 multer, selvfølgelig lidt større end min, og mister en 3. kort inde i fighten. Vi er ved at løbe tør for brød men har begge lidt tilbud som vi ikke får kroget. Efter ca. 3 timer forsvinder fiskene lige så pludseligt som de er kommet og vi kører fra pladsen efter fryseprodukter til fiskene og mere brød. En ny plads bliver prøvet og da Martin her fanger en havørred er en kyst grandslam pludselig en mulighed. Der dukker dog hverken Makrel, Bars eller Regnbueørred op og de par horn vi lander kan næppe indgå i forbindelse med en grand slam. Vi finder en lille flok multer lige da mørket falder på men før vi har fodret pladsen op er de forduftet igen, og det er nu for mørkt til at spotte dem igen.
Alt i alt en rigtig fed dag hvor min multedebut endelig blev en realitet....
Tak til ministeren for en rigtig fed fisketur
|
24-5-2009
|
Jakob Madsen | ardsen@yahoo.dk
Stor tillykke med fisken Bjarke det er satme fortjent!
@Daniel jeg unskylder meget fejlen håber du kan leve med den. Men jo mit målebånd er da før blevet strakt en centimeter eller to ( faktisk utroligt tæt på fangststedet her...). Det var vist noget med dine to første havørreder sådan som jeg husker det ;-)
24-5-2009 22:03:45
|
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
OK, i min rapport inde på siden står der 65 cm så den anden længde må stå for JOMC´s egen regning:-)
Anyways, lad os fange nogle flere multer, de fighter skide godt skulle jeg hilse og sige!
24-5-2009 21:06:48
|
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
@Mr. Gaf-gaf-gaf: Uanset hvor tykt du skærer den, er det spildt på Dehli. Bare se ansigtsudtrykket, når han sidder der med sin første multe. Eller måske det ligefrem gjorde ondt på ham at få den multemødom taget?
Argh! Kunne ikke lade være! Er nemlig os' slet skjult misundelig!!!
24-5-2009 21:05:33
|
Daniel Lindvig | deinerl@sol.dk
@Faldt bare over den inde på Jakob's side under kystfiskeri, hvor de havde skrevet 66 cm:) 1 cm her & der ik oz..
24-5-2009 19:39:24
|
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Tre multer på en tur må jo siges at være helt genialt fisket, særligt når man tager in mente, at der vist ikke var én eneste tilmeldt konkurrencen sidste år. Og ja, vi var sgu nogen der forsøgte.
24-5-2009 19:03:42
|
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
"Som iøvrigt er vokset en cm inde på JOMC - gad vide om de har bedre målebånd derinde;)? Eller er det bare dine fiskeberetninger, der vokser sig større på en JOMC skala?"
??? Den kommentar forstår jeg ikke lige umiddelbart, er det noget du vil uddybe??
En fisk på 65 cm er selvfølgelig en rigtig god fisk på Djursland men +20 nulture er langt fra imponerende!
24-5-2009 19:02:33
|
Daniel Lindvig | deinerl@sol.dk
Ps. 'Efter det værste fiskemæssige forår... ' Var der ikke noget med en fisk på 65 cm i foråret??:)
Som iøvrigt er vokset en cm inde på JOMC - gad vide om de har bedre målebånd derinde;)? Eller er det bare dine fiskeberetninger, der vokser sig større på en JOMC skala? (Det har iøvrigt intet at gøre med misundelse det her:)
24-5-2009 18:12:52
|
|
|