PR blank

Endelig fik jeg FISKEN. En af dem jeg har fisket efter lige siden jeg begyndte at fiske på kysten for alvor (+ 10 år siden). Pladsen, vil ville køre til, havde fisket godt på det sidste og da DMI lovede vejr på den vindrige side var valget nemt. Det hele startede en tidlig morgen da min gode kammerat Jonas rullede ind på matriklen kl. 0430 – det første lys på en forårsmorgen er helt specielt. Vi startede med at fiske stykket igennem med flue, hvilket også resulterede i en del fisk – og en rigtig pæn fisk på 58 cm til Jonas. Jeg måtte selv ”nøjes” med mindre fisk og en falder på omkring 65 cm. Vi havde faktisk lidt svært ved at kroge fiskene denne morgen, hvilket resulterede i flere missede hug og mistede fisk, men der var bestemt hektisk aktivitet når flokken blev lokaliseret! Men jeg viste at der skulle være en stor blank derude. Forholdende var gode, selvom der godt kunne have været lidt mere gang i den efter min smag. Jeg valgte at prøve strækket igennem igen med en spinnestang. Første stræk gav ingenting. Herefter gik jeg tilbage for at prøve et stræk vi havde haft fisk på tidligere, men hvor fluen ikke kan kastes helt ud til næste revle. Sømmet blev sendt ud mod horisonten og lige på den ydre kant af badekarret blev det stoppet brutalt. Fisken gik hurtigt i overfladen og ruskede rundt. Med tanke på de mange faldere jeg havde fået på tidligere ture (8 omkring 60 cm på to ture), var jeg ikke sikker på hvilken form fisken var i. Endnu… Nogle mindre udløb fik mig dog alligevel til at overveje om den var blank. Og hvis den var, var den god! Herefter fulgte fisken med næsten hele vejen ind… Var det nu en falder?? Et udløb efterfulgt af et mægtigt spring fik mig dog hurtigt på andre tanker. Hold da kæft!!! Benene begyndte at føles lidt ustabile under mig og den stramme bremse blev løsnet en anelse. Denne fisk ville jeg gerne have på land! Optimistisk som jeg er, havde jeg taget et velvoksent kystnet med, og det var jeg glad for. Efter lidt mere tovtrækkeri kom fisken på landingshold. Det var ikke noget den kunne lide, og den stak af sted igen. Men med lidt overtalelse fik jeg fisken i nettet. Og så begyndte jeg for alvor at ryste. På land med os, og efter en hurtig aflivning kunne jeg beundre fisken – sådan rigtigt. Jonas havde hørt mine glædes hyl og set min febrilske viften med armene og kom løbende. Jeg tror også han fik lidt et chok da han så hvor stor fisken var. 71 cm og 4 kg ren sølv-bombe. Fisken havde taget sømmet fisket på min Daiwa Whisker 8 fod. Mit valg af stang når vejret viser tænder og blinket skal sendes ud mod vinden. Og en stang jeg har glædet mig til at få en god fisk på. Det er dejligt når det hele går op i en højere enhed!

/Martin