Pighvar nultur
Efter at have handlet agn og fødevarer ankom vi til Tues sommerhus ud sidst på eftermiddagen, og fik rigget til efter alle kunstens regler. Ikke alle valgte samme strategi mht. rigs, og ud over at jeg var lidt bekymret for at en enkelt deltager skulle gå ned på filter, så så det sgu godt og kreativt ud.
En times tid senere var vi klar i bølgen blå. Det var en frisk sø der stod ind, og den slemmede en del sand op, men det var bestemt fiskbart.
Vi fik dog ikke noget nap, men gav den da heller ikke gas for alvor. Eller Nicki gjorde måske, men resten af os var hurtigt enige om at spare på kræfterne til næste dags morgen.
En enkelt fangst blev præsenteret - En knivmusling. Af en eller anden grund kom den med hjem, og blev aflivet af nattens frostvejr.
Dernæst stod den på aftensmad i sommerhuset. Både Nicki, Allan og Gramkow havde tænkt, at vin skal der til, og der blev aflivet nogle flasker og snakket lystfiskeri til langt ud på natten. Derudover fik en deltager ved brug af smartphone oplyst resten om, hvad en håndfuld kinesiske slamål (?) kan bruges til, og forklaret at uanset hvad, så er konceptet "Cakefart" altså sjovt.
Søndag morgen var vi ikke helt så skarpe på at komme ud af døren og ned til fiskene som først planlagt, men ca kl. 6:30 fik Nicki da ringet flokken op med en melding om, at morgenmaden var klar, og med tilriggede stænger tog det ikke så længe før ulkene igen havde agn i vandet.
På lang afstand så det fint ud, bølgerne havde lagt sig til et optimalt niveau, men desværre var vandet blevet brunt - meget brunt. På 25 cm kunne man ikke se sine støvler.
4 ulke kløede på i det brune vand neden for sommerhuset, mens Allan og Gramkow hoppede i bilen og tjekkede et par andre pladser for om forholdene skulle være bedre. Efter 60 kørte kilometer og en masse tid i bilen kunne vi konstatere, at fænomenet vist var at finde over alt langs kysten. Brunt vand tæt under land, 2-300 meter ude kunne man tydeligt se at vandet var en anden farve.
Til frokostsamling i sommerhuset kunne det konstateres, at ingen havde fanget noget som helst. Vi besluttede at mødes igen kl. 17, og gøre sommerhuset rent.
Da Nicki og jeg rundede klitterne mødte der os synet af 5 trawlere, der trak op og ned langs kysten. Ingen af disse var over 1 km fra land. De får ikke mange chancer de stakkels fisk! Her skimtes Laurits, der fisker om kap med en rød Ringkøbing-trawler (Mobilfoto fra klitterne)
Det skulle senere vise sig, at to deltagere havde givet helt op efter frokost, og hellere ville hygge hjemme i sommerhuset. Da jeg kom hjem var der dog fundet uskyldig cykelsport i fjernsynet. De fleste ulke var da i øvrigt også tilbage i sommerhuset noget før de aftalte kl. 17. Fint, for der var stadig masser af chips og kage, der skulle aflives.
Endelig status: Nultur! Bedre held næste gang.
|
| 23-4-2013
|
|
|
log ind
