© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Bingo Bango



Havørred Kysten på 0 kg. og 60 cm. fanget af Andreas Svarer

Beretning
De to gamle der hjemme skulle have gæster på besøg, og havde derfor efterspurgt 800 g ørred til en røget ørred-mousse, så jeg var blevet sat på noget af en opgave!
Morgenfiskeriet glippede desværre på den første plads, trods perfekte forhold, havde jeg kun en enkelt pipper oppe og hilse på.
Nu var solen begyndt at stå godt højt på himlen, og vinden var aftagene. Ikke lige det jeg havde håbet på, men en sidste plads skulle alligevel lige have et skud.
Nu var det bombardaen der skulle prøves, så jeg kunne få dækket noget vand af. Fandt et gammelt forfang fra bornholmerturen med to fluer på. Skiftede den nederste store pink flue ud med en reje, og den øverste flue, som var en lille tangloppe på en rusten krog og en kort krøllet tjavs, fik lov at blive hængene, indtil den ville lave bøvl, så kunne jeg altid klippe den af der. Kameraet fik lov at blive liggende, der ville jo nok ikke blive nogen fisk og tage billeder af alligevel.
Efter at have fisket et godt stykke af, uden at mærke noget, valgte jeg at gå et stykke ud til en pynt, hvor jeg kunne tage frokosten, og så fiske med vinden tilbage til bilen.
Efter madpakken var væk, var det begyndt at blæse en smule op igen, og jeg begyndte at fiske tilbage mod bilen, og efter et kort stykke fik jeg en enkelt pipper, lidt længere henne endnu en, og så endnu en, og pludseligt var der bare fisk i hvert kast! Den næste time var ret hektisk med over 20 fisk oppe og vende med 6 dubléer og mange kontakter. Den største var en blankfisk fisk på 60, som havde taget ophængeren, mens den havde en pipper på slæb, som havde taget den bagerste! Det var idet hele taget ret beundringsværdigt at samtlige fisk over målet op til halvmeteren alle havde taget den lille gnalling af en ophænger, i stedet for den store reje??
Da dagen var omme, havde jeg haft over 25 fisk inde og vende. Havde taget to på 45 til mousse, og den på 60 til mit eget lille koldrygnings-projekt, så det kunne ikke blive meget bedre.
Dagen efter var jeg på pladsen igen og havde 24 fisk oppe og vende med de to største omkring 47-48. igen på den lille ophænger størrelse 10..
Skal love for at foråret ellers er kommet i gang!
Ps. Fik ellers taget nogle ok billeder med iphonen, men siden da er jeg kommet til at slette alt indhold på den, da jeg lige havde overtaget den fra min far. Har prøvet at se om man kunne gendanne dem, men tror de er væk:( flot! Så jeg har kun Morten som vidne, og en stivfrossen havørred i fryseren;)
//Andreas

8-4-2013
Andreas Svarer | avsvarer1@hotmail.com
Det var fjord:)
12-4-2013 10:03:59
Torben Ankjærø | ankjaeroe_torben@hotmail.com
Vildt fiskeri. Godt at høre at de gode store stimer med god snitstørrelse er derude.
Var det yderkyst eller fjord?
Har selv drønet djursland rundt uden det store held
11-4-2013 14:39:00
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Du holder dig til i toppen! Fang da lige et par aborrer, så ryger du fortjent i spids :)
9-4-2013 14:42:15