|
Som noget nyt i Lommeulken forsøgte vi os lørdag d. 24/11
med en god, gedigen julefrokost. Kl. 16.30 var Peter Schmedes den første ulk
til at dukke op i fælleslokalet hos undertegnede; flæskestegen skulle jo i
ovnen. Herefter gik det slag i slag, og ulkene dukkede op for at skrælle
kartofler, filetere fisk, stege fiskefileter, brune kartofler, varme
leverpostej, anrette sildebjerg, og meget meget mere.
Fælleslokalets
bordfodboldbord blev flittigt benyttet i ventetiden på maden, men klokken lidt
i syv kunne de 15 fremmødte ulke sætte sig til bords og starte med de
marinerede og stegte sild, naturligvis serveret med rugbrød, karrysalat og
smilende æg.
Linje Akvavitten kom også på bordet, og trods temperaturen på
snapsen, kom der hurtigt ekstra varme i kinderne. Laurits’ hjemmebiksede
dildsnaps faldt desuden i god jord, og de små glas blev løftet højt igen. Lige
som vi var ved at være færdige med sildene, og ved at anrette til de næste
retter, gjorde Kenneth Carlsen (aka Daniel ’kluden’ Lindvig) sin sædvanlige
sene entré, og ulkene var nu oppe på de 16 tilmeldte.
Der blev spist rigeligt
med mad, drukket rigeligt med øl, vin og snaps, og efter maden havde
undertegnede forberedt en lille selskabsleg, der blev afholdt mens Stengaards
lækre ris a la mande blev nydt (især af Morten Svarer der hurtigt opsnappede
den hele mandel). Overraskende nok var temaet på selskabslegen ’gæt en fisk’,
hvor det gik ud på at få ens holdkammerater til at gætte hvilken fisk der stod
på den lap man havde trukket, først med ord, senere kun med fagter.
Jonas
Ribergaard var desuden dukket op, efter han havde fået vendt en teateraften med
konen til julefrokost med ulkene. Under middagen havde jeg personligt nydt godt
af snapsen, rødvinen, og de 9.2% stærke øl, som jeg åbenbart havde fået fat på,
hvorfor min hukommelse fra sådan cirka midt i legen og resten af aftenen
begynder at svigte en smule.
Jeg husker dog, at mit eget hold vandt
konkurrencen (der var altså ingen snyd), og kunne modtage præmierne i form af
en Rapala Flat Rap til hver. Selvom Rapala har fremstillet wobblere til mange
forskellige fiskearter, tror jeg ikke de havde forestillet sig, at deres Flat
Rap nogensinde kom til at pryde trofæbilleder af ulke kroget nogle meget
spektakulære steder…
Selvom vi havde bestræbt os på at dække bordet med
engangsservice, havde vi alligevel fået opbygget en gedigen opvask, og for
første gang i løbet af aftenen blev ulkenes sande sit-and-wait natur åbenlys. Nicki
tog dog sin tørn, og der måtte en hævet stemme til at få gang i de resterende ulke.
Dette forbedrer vi til næste år.
Hvad der skete herefter husker jeg ikke helt,
men pludselig var klokken tre om natten, og ulkene hyggede sig stadig
gevaldigt! Hvor det kom fra ved jeg heller ikke, men det blev besluttet at vi
ikke havde fået nok, og at vi skulle ind og se nærmere på det århusianske
natteliv. Bevæbnet med rugbrød (spørg ikke) tog en god flok ulke ind på Waxies,
hvor slipseklædte Kenneth hurtigt blev budt op til dans af en lettere beruset
brunette. Eftersom hullet i min hukommelse ikke blev meget forbedret af den
kolde gåtur til Waxies, vil jeg lade referatet slutte her, og desuden opfordre
alle ulke til allerede nu at reservere plads i kalenderen til næste års
julefrokost – det kan kun blive en tradition!
|
log ind
