Sandart på 0 kg. og 78 cm. fanget af Allan Mathiasen
Beretning
Efter en masse flytteri og et par ejendomshandeler var der igen tid til lidt fiskeri. Nevøen og jeg var i messengerkontakt, og blev enige om at den fine vejrudsigt ikke skulle spildes. Og når vi nu alligevel skulle på tur, så kunne han lige så godt tage et weekendophold og se huset - Og så kunne vi jo få to halve fiskedage ud af det.
Første tur, lørdag eftermiddag/aften, gav efter kort tid sandartdebut til nevøen. Så var målet med weekendens fiskeri indfriet. Fjong!
72 cm - 3,55 kg
En kop kaffe senere slog jeg også til:
78 cm - 4,50 kg
Derudover kom der et par gedder til bådsiden.
I dag tog vi den så med ro, fik lidt styr på grejerne igen og fanget nogle agnskaller ikke mindst (Der er nu stadig 34 fisk klar i tanken til næste tur). Vi besluttede at forsøge en anden sø, som Oliver en enkelt gang havde fisket fra brinken med "lige-ved-og næsten succes", i det en fin gedde dengang spyttede. Denne sø bød da også på ganske mange gedder, dog ikke helt den størrelse vi havde håbet, da 4 kgs fisk var det bedste vi kunne lire op. Til gengæld så habsede jeg endnu en go' 4+ sandart, hvilket vel kun kan gøres op som at weekenden er bestået.