© 2008 

www.lommeulken.dk


Login

Brugernavn:

Password:

Husk mig?
log ind

















Svinebobberi part 1



Brasen på 0 kg. og 42 cm. fanget af Jonas Rasmussen

Beretning
Det ligger tæt i toppen i år!
Kun nogle få point har den seneste tid adskilt Kasper B og jeg i ulkekonkurrencen, så det blev jeg selvfølgelig nødt til at gøre noget ved. Desværre er det jo småt med tilgængelig fisketid i hverdagene på denne tid af året, så der måtte tænkes i nye baner...
I forbindelse med at de nye årer skulle anbringes ved båden øjnede jeg derfor muligheden for at svinebobbe mest muligt med nogle "lette" point fra hjemmevandet. Stængerne var klargjort med feedere og hair-rigs hjemmefra, og alt var sat klar til at få mest muligt ud af de få timers dagslys efter fyraftenstid. Det kunne da ikke tage lang tid at krane et par snotplader...
Men selvfølgelig skulle det ikke blive helt så let, og da mørket havde lagt sig havde der stadig ikke været et seriøst hug på nogen af stængerne. Tommy havde heldigvis valgt at komme ud og holde mig med selskab, så med en plade Marabou og en gang fiskesnak fik fiskene lige en ekstra chance i mørket. Vi blev da også nødt til at vente til sidste øjeblik før der omsider var noget der pillede ved den ene stang - fighten kunne begynde!:)
På trods af de langt fra fantastiske fightegenskaber som sådan en brasen besidder, måtte vi alligevel have båden i bevægelse for at få den landet eftersom linen var røget over nogle siv i mørket. Men jublen bredte sig da slimen dækkede netmaskerne... ;) 42 flotte slimede centimeter blev behørigt fotograferet og dokumenteret!
Og knap havde jeg sat stangen før den var gal igen. Denne gang lykkedes det at fighte fisken uden at båden skulle i bevægelse, og endnu en baby-snotplade tilslimede nettet...
Det lykkedes desværre ikke at fange en tredie, men jeg var nu også fin tilfreds med mit første brasensats nogensinde. :)

5-10-2012
Daniel Lindvig | deinerl@sol.dk
@Pæren: Hvad skal suderne leje af dig? ;)
6-10-2012 21:26:35
Kasper Bjerre | kasperbjerre@yahoo.dk
Alternativt fiskeri skal belønnes, tillykke med fiskene. Kunne være man skulle ud og se om suderne vil leje med :)
6-10-2012 15:46:58
Tommy Norin Andersen | tommynorinandersen@hotmail.com
Det rene svinebobberi! ;)
6-10-2012 11:28:58
Thomas Mosgaard | t.mosgaard@hotmail.com
Jeg synes det er herligt. Jeg hepper på dig. Der er også plads på heltlisten.
5-10-2012 14:54:01
Allan Mathiasen | fiskerallan@hotmail.com
Sådan skal det gøres! Jeg er forresten sikker på, at suderne også stadig er i biddet, og selv 30 cms fisk rækker jo langt på den liste i år. Afsted med dig!
5-10-2012 13:19:31
Bjarke Dehli | bjarkedehli@hotmail.com
Fantastisk fiskeri. Jeg bliver helt misundelig, hvem der bare havde tid til et brasensats en kold og klam oktoberaften!
5-10-2012 11:49:57
Laurits Therkildsen | the_hunter_maniac@hotmail.com
Hahahaha....! Klasse! Lige da jeg så billederne (de små appetizere) troede jeg det var rudskaller.... Størrelsen passer meget godt...
5-10-2012 11:18:08