Brasen på 0 kg. og 40 cm. fanget af Jonas Rasmussen
Beretning
Det ligger tæt i toppen i år! Kun nogle få point har den seneste tid adskilt Kasper B og jeg i ulkekonkurrencen, så det blev jeg selvfølgelig nødt til at gøre noget ved. Desværre er det jo småt med tilgængelig fisketid i hverdagene på denne tid af året, så der måtte tænkes i nye baner... I forbindelse med at de nye årer skulle anbringes ved båden øjnede jeg derfor muligheden for at svinebobbe mest muligt med nogle "lette" point fra hjemmevandet. Stængerne var klargjort med feedere og hair-rigs hjemmefra, og alt var sat klar til at få mest muligt ud af de få timers dagslys efter fyraftenstid. Det kunne da ikke tage lang tid at krane et par snotplader... Men selvfølgelig skulle det ikke blive helt så let, og da mørket havde lagt sig havde der stadig ikke været et seriøst hug på nogen af stængerne. Tommy havde heldigvis valgt at komme ud og holde mig med selskab, så med en plade Marabou og en gang fiskesnak fik fiskene lige en ekstra chance i mørket. Vi blev da også nødt til at vente til sidste øjeblik før der omsider var noget der pillede ved den ene stang - fighten kunne begynde!:) På trods af de langt fra fantastiske fightegenskaber som sådan en brasen besidder, måtte vi alligevel have båden i bevægelse for at få den landet eftersom linen var røget over nogle siv i mørket. Men jublen bredte sig da slimen dækkede netmaskerne... ;) 42 flotte slimede centimeter blev behørigt fotograferet og dokumenteret! Og knap havde jeg sat stangen før den var gal igen. Denne gang lykkedes det at fighte fisken uden at båden skulle i bevægelse, og endnu en baby-snotplade tilslimede nettet... Det lykkedes desværre ikke at fange en tredie, men jeg var nu også fin tilfreds med mit første brasensats nogensinde. :)
|