Havørred Kysten på 0 kg. og 59 cm. fanget af Jens Lillelund Hammer
Beretning
Som et lille tillæg til Bjarkes fornemme serie af teaserrapporter, melder jeg lige denne fisk til. Efter et super vandløbsrestaureringsarrangement kørte Kasper S, Laurits og jeg en tur til Mols, hvor vi straks ved ankomsten kunne se en masse aktivitet i overfladen. Det viste sig at være en kæmpe stime multer der boltrede sig i dagens sidste solskinstimer. Desværre havde vi ikke lige medbragt multegrejet, så vi besluttede hurtigt at gå videre langs kysten i jagten på ørd'en. Der gik heller ikke længe inden kystwobleren blev brutalt stoppet af denne gyldne han på 59 cm. Fighten var lidt fesen i begyndelsen, men udsigten til Laurits' ellers så kønne ansigt fik den til at gå helt i panik. Efter to gode udløb kunne Laurits dog lande fisken sikkert. Udover denne fisk bød aftenen på flere mindre ørreder, så alle fik flex på klingen. Ikke dårligt for godt 2 timers fiskeri!
|