Karpetur

En løs aftale om at fiske karper resulterede i, at hele fire Ulke fandt sammen til en overnatning. Jonas Ribergaard og jeg selv teamede op i vores delebivy, mens brdr. Bjerre stillede med en hel trailerfuld gear. Vi ankom til søen relativt tidligt på aftenen, så efter alle bollerne var røget i suppen, blev der tændt op i grillen, og Pærens medister kom over kullene. Helt uventet, lige midt i pølsen, skreg min ene Fox melder pludselig af fulde hals, og fortsatte ellers sådan mens jeg fumlede med skridtstøvlerne. Da jeg endelig kom over stangen var fisken stadig på vej ud i søen i ekspresfart og, at jeg slog baitrunneren fra, og løftede stangen, stoppede overhovedet ikke damplokomotivet! Fisken fortsatte i konstant udløb de næste 20-30 sekunder, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg aldrig har kroget en fisk i Danmark, der har taget så meget kabel på så stram bremse – jeg var helt målløs! Jeg havde valgt at fiske med mine tre nyindkøbte Shimano 4000 Baitrunners, som egentlig var tiltænkt søens rovfisk, og på et tidspunkt var jeg faktisk nervøs for, om jeg kunne gå hen og blive spolet, på trods af de godt 200 meter 0,23 flet. Omsider får jeg dog stoppet fisken, og jeg får langsomt lidt line tilbage på hjulet. Fisken begynder at gå til siden, hen mod en masse siv, så nu bliver der virkelig lagt pres på! Pludselig bliver linen dog slap, og fisken er væk. Hvad fanden skete der!? Jeg ruller ind, og til min store forbavselse er det spidsen af krogen, der er knækket af – sådan noget må altså ikke ske! Jeg spekulerer stadig på, hvor stor fisken har været…



Nå, men der var jo ikke andet for, end at komme i gang igen, og Jonas og jeg fisker videre resten af aftenen og natten uden andet end en smule brasen-/skallepilleri, og konstante bip fra Jonas’ Lidl-meldere, der åbenbart ikke helt kunne lide vinden. Kl. lidt i syv bliver vi dog endelig vækket af et run på min ene stang, og jeg er hurtigt over fisken. Den fighter udmærket, men på ingen måde ligesom den mistede fra om aftenen. Den vil dog også gerne i sivene, og når det også for en kort stund, inden jeg får styr over den. Nu beslutter den sig dog for, at søge skjul under et udhængende træ helt inde ved brinken, og der går ikke længe inden den har sat sig urokkeligt fast. Heldigvis er der ikke dybere end skridtstøvlerne tillader, og Jonas får fisken i nettet, sammen med den sunkne gren den har sat sig fast i. Jonas er hurtig til at drille mig med, at det er en bette pisser jeg har fanget, men da vi får den på måtten er det alligevel en okay fisk. En fin spejlkarpe på 72 cm og 7,45 kg – en okay trøst ovenpå gårsdagens mistede krabat.