Sikken en tur vi havde os dér… Vi vil forsøge at gengive turen, sådan som vi husker den. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alt er foregået helt sådan eller i den rækkefølge..

Tre ulke (Kasper SS, Kasper B og Laurits) kunne ikke vente til fredag, så de vendte snuderne mod vest allerede torsdag, hvilket de ikke skulle komme til at fortryde. Vel ankommet til huset, slentrede de en tur til det brusende Vesterhav for at se på sagerne. Brusende var nok så meget sagt, og efter at have fortæret en flækket Aggermåge på rede og en burger samt dertilhørende fritter begav de friske ulke sig syd på mod Agger Tange.

Ved ankomsten til ”Den Lange Mole” aka Høfde 72, blev den lille høfde syd for den lange først afprøvet. Vinden stod noget hård på, og den af turarrangørerne, der vist roligt kan siges at være mest lokal, blev noget nervøs, da han svært optimistisk havde forsikret de to andre om, at ”der er masser af makrel”. Efter lidt betænkningstid ledte ”den lokale” de to andre over mod den lange høfde, for nu skulle der ske noget, hvis ikke han skulle tabe ansigt… gevaldigt endda…

Allerede på over 100 meters afstand kunne han ånde lettet op. 20-30 terner udførte fantastisk luftakrobatik med svimlende styrt mod et forholdsvist roligt Vesterhav. I krogen helt inde ved land og op af høfden, kunne ”den lokale” ane en mørk bund, hvor han vidste, der kun var sandbund. De to andre var meget skeptiske, da de fik forelagt teorien om, at det var en kæmpe stime (en cirkel med diameter på små 50-100 meter) småfisk, der var presset ind. Efter ”den lokale” havde opfordret de to andre til at lægge et stort blink ud i skyggen, hvorefter en lys sandbund kunne anes gennem skyggen, der hvor blinket befandt sig under dens vej tilbage til høfden, var der ingen tvivl: Det her ville blive vildt!

Længe gik der heller ikke, før den ellers så fine, runde cirkel derude begyndte at få store indhak og huller, for til sidst at blive splittet op i mindre stimer. Makrellerne jagede få meter fra os, og sildingerne (brislinger) blev skyllet op på stenene. I løbet af ca. 3 kvarter snuppede de tre ulke 30 makrel, og dermed var ikke bare aftenen reddet, det var også fredagens aftensmad samt ”den lokales” stolthed.

Fredag blev brugt på at grave kartofler og gulerødder, plukke persille, købe ind, kigge på både ved Krik Marine, ryge makreller og laver aftensmad til de 6 ulke, der ankom ud på eftermiddagen.

I øvrigt nogen, der kan se Tommy?

Fredag aften skulle makrellerne ved 72 have endnu én over nakken. Der skulle samles agn til lørdagens havtur, og det må man sige lykkedes. Ulkene blev forvandlet til bjerggeder, der løb op og ned med makreller i hænderne. Som lokalkendt må jeg sige, at det var en fornøjelse at hvordan selv rutinerede fiskere kunne blive præsenteret for noget fiskeri, de selv mente kunne sammenlignes med fiskeri i troperne. Virkelig fedt!

Natten mellem fredag og lørdag burde optimalt set have været præget af en solid nattesøvn for de, der skulle til søs lørdag morgen kl 5.00. Det var dog langt fra sådan, det gik. Undertegnede måtte nøjes med ca. 30 minutters ”blunderi” inden det fordømte vækkeur annoncerede, at nu var klokken blevet 03.15.

Da klokken slog 04:30 stod 12 ulke på kajen i Hanstholm, idet Lindvig og Dehli samt Thyrring og Falcken havde fundet vej til Hanstholm. Mølboen var klar (troede vi), og kl. 05 tøffede vi ud af havnen og havde ca. 2,5 times sejlads foran os inden bonanzaet kunne begynde (troede vi). Kaptajn Klemme meldte om fine fangster af negere (west coast fisker slang for mørksej) Der skulle fiskes på dybder fra 40 til op til 100 meter (eller det troede vi). Vejret var fint og bølgerne tålelige (så ingen ville brække sig). Stemningen var høj og grejet var rigget og klar til kamp (troede vi). Vi var loadede med ekstra hjul og stænger, pirke og forfang så der var ingen risiko for at vi skulle gå ned på grej (eller det troede vi).

Alarmen gik ca. kl. 6.45 og røg og damp steg op fra motorrummet.

Det var et vandrør der ledte kølevand der var gået i stykker. Klemme og gaffer kongen AKA brøleren fra Tindur besigtigede skaderne imens der hurtigt blev taget et par makrel og en fjæsing. Efter kort tid vi prøvede at sejle videre, og det gik! Puha et lettelsens suk lød højt fra Nicki, der stod med nyt grej der ikke havde set vand endnu. Men glæden var kortvarig, og Klemme meldte ud at turen er slut. Motoren kunne ikke køle ordentligt og vi sejlede hjemad og brugte balastvandet som kølevand. Man skulle have været ombord på Mølboen for at forstå hvor bund bund nederen situationen var. Tid, penge, ressourcer og uforløste spændinger var smidt i havnen for ingen verdens nytte. Kasseren bliver ærgerlig over det administrative bøvl der nu forlagde med at betale penge tilbage til en masse ulke..

øV….

På trods af at Klemme havde meldt at det hele var ovre før det begyndte, tog Lindvig kampen op. På mirakuløs vis, anede der sig en mulighed for at vi kunne genoptage turen efter at skaden er repareret.  Stemningen var nu skiftet fra nederen til mere anspændt, ansporet af et spinkelt håb. Vi sejlede i havn og en mekaniker og deslige stod klar ved kajen.

Efter ganske kort tid var vi klar til afgang. igen.. klokken var nu 9, altså 4 timer efter første afgang.

På vej ud mod vragene og de eventyr, de nu måtte gemme på, kunne man jo lige så godt tage sig en lur…

Efter at have set Hanstholm forsvinde i horisonten og sulen indfinde sig, var det ved at være tid til at fiske. Vi er fremme på spottet hvor Klemme meldte om 135 m og godt til vrag.

Det første vrag gav intet og vi sejlede videre til det næste, og her sker det. Nicki er meget ivrig og hiver promte en neger om på et par kilo, så er vi i gang!

Fiskeriet kommer i gang og snit størrelsen er god –rigtig god! Dehli og Stengaard går helt i front og kraner fisk op, vrøvl jeg mener Eriksen og Therkildsen.

Mørksej, lyssej, torsk, langer kommer på dækket. Turen udvikler sig for nogen som et orgie i fisk.

Af fangster skal nævnes:

Kasper Falck Rasmussen med på mørksej 8,3 og 7

Jonas Ribergaard Rasmussen lange 126 og 11 kg

Jakob Thyrring torsk 9,6

Samt Kasper Stengaard Sørensen, skive skåret lange på 8 x 12 cm (intet billede).

Folk anvendte lidt forskellige teknikker. Allan kørte hardcore bundmede og fik på denne måde 7 langer.

Andre havde godt held midt i vandet og fik mange sej.

Laurits råber på Ulrik et par gange, og det var underligt for der var ikke nogen der hed Ulrik, der var med…

Vi havde en del line bål pga. af en lidt for hurtig strøm, og pga. Brøleren fra Tindur. Strømmen besværliggjorde også havkattefiskeri, og fik da heller ikke nogen katte i båden.

Negere er vilde! Nu har jeg sagt det, nu er det ude, og der er mange ulke der deler min opfattelse. Vi erfarede flere gange at 2 sej der ikke vil op snildt kan rykke et forfang på 0,7 nylon fra hinanden

Der blev mistet en del grej fra pirkefiskerne side. Pirke, forfang og liner røg da vi satte dem in bunde og i store fisk. Alt hvad der kunne lånes ud blev lånt ud. Stengaard gik ned på grej, hvilket gik ham på  -meget endda. Og da vi endte på 214 m. , hvilket ingen var forberedt på og som de færreste kunne håndtere, gav Stengaard op og begyndte at digte Islandske sange.

Alt i alt var det hård men god tur, og de fleste fik sat pr i en eller flere fisk. Turen kræver dog lidt refleksion, da der var elementer der kunne have været bedre, herunder grej.Undertegnede tager aldrig på en lignende tur uden 400 m flet og et solidt hjul med en ordentlig gearing!

Da vi endelig nåede tilbage til havnen, havde filet-fabrikken allerede (ikke overraskende) lukket, så vi måtte selv stå for sagerne, hvilket gik ganske fint, specielt med hjælp fra Laurits onkel Jens, der stillede rigelig fryserkapacitet til rådighed.

Mens 12 ulke havde været på vandet, havde Tommy og Mosgaard sørme haft heldet med sig ved kystfiskeriet efter bars, og Tommy kunne – efter lidt skeptisk at have lyttet til ”den lokales” forslag vedr. fiskeplads – sætte krogene i en fin havbars på 45 cm. En fisk, der i øvrigt er svær, ja faktisk umulig, at komme uden om, når der skal udnævnes en ”turens fisk fra land”. Så værsgo Tommy, den får du.

Mosgaaard fik også to bars, dog lidt mindre end Tommys.

Sidst men ikke mindst bød søndagen på noget af en nøgenshow. Tommy fanger en laks ved en af høfderne, men bliver nødt til at smide alt tøjet og springe i vandet for at få den op. Grundet tekniske omstændigheder vedr. rekvireringen af fisken, kan den ikke meldes til konkurrencen, men derfor skal den alligevel vises frem… Altså laksen…

Der blev fanget ufatteligt mange fisk på denne weekend, specielt når man tænker på, at det var en ulketur. Der kan smides mange flere billeder af fisk i dette referat, men vi vil dog afslutte med et billede, der er meget sigende for turen som helhed.

Tak for denne gang, vi ser allerede frem til næste år!

Knæk&bræk til da!

- Kasper SS og Laurits