Return of the havnerotte.

Jaja, så vendte jeg tilbage efter en uge i sommerhus i det nordøstjyske. Jeg havde selvfølgelig fiskestangen med også der, men det gav kun et par makrel og et babyhorn.

Kæresten skulle på arbejde i morges, og planen var at jeg skulle køre til Århus og se på habit til det nu nært forestående bryllup(28 juli). For nogle ville det nok være en katastrofe at butikkerne først åbnede klokken 10, og de var i byen kl 8. Nu er jeg heldigvis fisker, og kender ikke til spildtid, så længe jeg har en stang i bilen. Jeg satte kurs mod havnen, hilste på en af de faste medfiskere inde i et bassin, men kørte helt ud til det grønne fyr. Snakkede lidt med en vietnameser, og endte med at få tilbudt en tobis. Jeg sagde pænt jatak og riggede til. Et regnvejr udløste mit hidtil mageligste fiskeri. Mig i bilen med radio på, og et øje på proppen. Jeg må dog erkende det ikke var det mest effektive fiskeri jeg har bedrevet. Med bedre vejr kom flere mennesker, og jeg fik en aftale i stand om at aftage de tobis, som blev landet. En ny tobis kom på, og lidt senere lagde jeg min strategi om, og fiskede lidt tættere på land. Ikke dumt. Jeg så min prop gå under næsten med det samme. Bum. Hvad gør man så? Man priser sig glad for at man har læst på lektien hjemme, sådan da. Jeg gav med det samme løsline, og kontrollerede lineudførslen med fingeren. Da fisken havde haft tobisen for sig selv i ca 15 sekunder samlede jeg fingrene om linen og løftede stangen. Jeg kunne nærmest fornemme fisken standsede dernede, mærkede krogen. Se hvordan forræderiet gik op for den, og dens pupil blev stor. Sekundet efter var der tunge, typiske rusk i stangen. Jeg har kun haft 5 bekræftede havørreder på før denne, men jeg var sikker på den var god nok. Fighten er på intet tidspunkt dramatisk. Ingen luftture, kun et par dybe udløb. Noget ganske andet end en dag jeg havde på kysing næs, med en havørred springende helt fri af vandet med kurs mod mig på 2 meters afstand. Jeg råber til de folk, som står på molen om de har et net. Det har de ikke. Det er nok her jeg ikke helt har læst på lektien. Mit net ligger hjemme i Bronx. Mega fail. Et par folk kommer til, og en lille gut fra sjælland tilbyder at forsøge at håndlande den for mig. Det er mit bedste bud, og drengen viser sig at have de vildeste tyveknægtefingre. Fisken opdager intet før den er grebet gennem gælle og kæft. Sej fyr. Virkelig.

Oppe på et land får jeg et par lykønskninger, og jeg måler hurtigt med stangen. Jojo, fisken er klart over mål. Min første "lovlige" havørred. Jeg batter den med min mobiltelefon i mangel af bedre. Drengen med tyveknægtefingrene konkluderer at man kan få meget ud af en gammel nokia. Jeg giver ham ret, og måler fisken til lige præcis 50 cm. Jeg bliver endnu gladere. Jeg havde sat mig som mål at jeg ville have havørred med hjem denne sommer, og nu er den her, lige foran mig. Større end jeg havde turdet håbe, og så utrolig flot. Jeg har lyst til at vise fisken til alle, og sender et par mms'er ud. Jeg smækker en ny tobis på, men kan mærke at jeg egentlig er mæt, så jeg afslutter fiskeriet, og vender tilbage til virkeligheden og habitteriet.

Fedt at være tilbage, både på havnen, og med fisk at vise frem.