Multe på 2.17 kg. og 65 cm. fanget af Laurits Therkildsen
Beretning
Som overskriften siger, så tilmelder jeg hermed en syltet multe, der i høj grad er Kasper SSs fortjeneste! En stor tak for heltemodig indsats i nødens stund skal der lyde herfra! Fisken blev taget for en godt uges tid siden, men bliver af forskellige grunde først tilmeldt nu...
Det hele startede med, at den gode Nicki Eriksen inviterede Kasper SS og undertegnede til morgen-makrel-madness søndag morgen. Han fortalte, at han havde hørt om og set multer i havnen et par dage tidligere, og jeg øjnede straks chancen for at finde dem et andet sted i havnen, hvor jeg før har tænkt, at "Hér må der sgu være multer". Da makrel-høsteriet ebbede ud, kørte vi det andet sted hen for at se, om vi kunne spotte nogle multer. Efter en lille times tid gav de to andre op, da de mente, det efterhånden var sengetid. Jeg fortsatte med smalle øjne, mens jeg skeptisk funderede over, hvor nemt det egentlig ville være at se fiskene over bunden. Min skepsis blev gjort til skamme, da jeg kom til et særegent område, hvor jeg så fire grå skygger svømme dovent omkring... Multer! tænkte jeg med det samme, og ganske rigtigt: to små og to MEGET (virkelig!!!) store multer gik og græssede på stenene foran mig... Jeg kunne i midlertid ikke få dem til at spise brød til, og det til trods for, at jeg havde medbragt specialfremstillet brød, hvis oprindelse jeg holder for mig selv indtil videre, da jeg fornemmer jeg har fat i en guldgrube hér.... Tilsidst blev fiskene skræmt, og jeg opgav og drog hjemover...
Samme aften var jeg tilbage på samme sted, og denne gang havde jeg omkring 15 fisk på pladsen, dvs. ca 5 meter fra hvor jeg kunne stå og lure på dem.... Heller ikke denne gang ville de noget.. En af de pænere fisk i flokken var lige ved at tage en hjemmebagt brødkrumme med vanille-smag, men ombestemte sig i sidste øjeblik... For SATAN da!!! Nerverne sad uden på tøjet, men mens jeg forsøgte at finde en anden smagsvariant i tasken, havde fiskene åbenbart luret bedraget, for da jeg kiggede op igen, var pladsen som støvsuget for fisk!!!
Samme aften ringede jeg til Kasper SS, og klagede min nød.. Han indvilgede - efter utrolig lidt tvang - i at tage med næste dag.
Vel ankommet til p-pladsen får vi rigget stængerne til, og begiver os på vej hen mod fiskepladsen, hvor jeg tidligere har fundet fiskene. Jeg når lige at sige til Kasper, at det altså er meget snart vi skulle kunne se dem, før han udbryder "Dér!!!". Og ganske rigtigt... En enlig fisk svømmer stille rundt over pladsen og ser meget sulten ud. Vi tyrer naturel-flavoured brød ud over området, og selvom fisken længe ignorerer brødklumperne, besinder den sig til sidst, og snupper et par af de hvide klumper, der har lagt sig til hvile på bunden. Vi liver straks op, og forsøger at servere endnu at par klumper brød - denne gang med en "indbagt" str. 10 trekrog fastgjort til en 0,20 fluorocarbon-line... Første gang min brødklump svinger forbi fisken, forsvinder klumpen ganske hurtigt i et hvidt gab. Jeg misser tilslaget af ren overraskelse, og er sikker på, at fisken er væk... Efter lidt banden kigger jeg ud over pladsen, og ser at fisken er der stadig!!! Klumpen ryger tilbage, men vinden tager linen, så den forræderiske, brødbeklædte trekrog kører forholdsvis hurtigt forbi fiskens snude, og jeg tænker med det samme, at nu må den sgu da snart stikke af efter alt det båleri fra min side. Men det gør den ikke... Den vender i stedet rundt, svømmer brødet op, og inhalerer det... Denne gang sidder tilslaget som det skal, og den tynde kulfiberstang spændes i den dybeste og smukkeste bue jeg længe har set... Fisken opfører sig overordentligt pænt, nærmest helt skuffende, og giver ikke de store udløb. Kasper råber og skriger mens han er på vej ned over stenene i bare tæer med mit store fangstnet (man er vel optimist) i hænderne. Derfra hvor han sidder med nettet, kan han ikke se fisken, så jeg må fortælle ham, hvor fisken er. Da jeg endelig - på en del meters afstand - kan se, at fisken er over netrammen, råber jeg "Så er den der!!!", og Kasper løfter nettet. Fisken falder til hvile i netmaskerne, og Kasper kravler op over stenene. Fisken bliver nænsom battet med en stor sten, og Kasper og jeg danser rundt, efterfulgt af den obligatoriske "high-five".
Endnu en fiskeart kan streges fra listen - og sikken én.. En lidt tynd madamme på 65 cm ryger på køkkenbordet, og for en gangs skyld kunne jeg få kæresten til at udbryde: "Den er godt nok stor, skat!"... Priceless..
Efterfølgende har vi haft 3-4 ture efter de grå spøgelser og halvdelen af gangene har vi haft MANGE (mindst 20-30) fisk over pladsen. Også nogle, der var noget større, end denne fisk. Dog har de ikke villet lege med.... Endnu!
|